Ishockey er i forhold til mange andre sportsgrene som for eksempel håndbold, fodbold og basket en ret lille sportsgren målt på medlemstal herhjemme. Men der har faktisk været spillet ishockey i Danmark i rigtig mange år. Så det er faktisk en sportsgren, som har en rig historie herhjemme – selvom det ikke nødvendigvis er den sportsgren, som fylder mest i vores TV -apparater eller på vores avisforsider.

Sådan kom ishockeyen til Danmark

Der har været spillet ishockey i Danmark siden i hvert fald slutningen af 1800-tallet. I sin tidlige begyndelse var det en sport, som primært blev dyrket ude i de forskellige skøjteforeninger, men ligeså langsomt som sportens popularitet steg, blev det muligt at oprette dens eget selvstændige forbund, nemlig Dansk Ishockey union, som også i dag er det forbund, som organiserer ishockeyen herhjemme. Ishockeyen er i dag klart mest populær på det nordamerikanske kontinent, i Rusland og i de nordiske lande. Men faktisk mener man, at ishockeyen blev opfundet i Storbritannien, som ellers ikke er et land man forbinder med de store ishockeyresultater i dag. Fra Storbritannien har spillet så gradvis spredt til de områder, hvor det spilles nu. Det er derfor også højst sandsynligt, at ishockeyen kom til Danmark over Nordsøen fra England.

Spillets udvikling

I sin spæde begyndelse blev ishockey spillet med meget simpelt udstyr, som slet ikke ligner den udrustning, spillerne er udstyrede med i dag. Man havde ikke deciderede stave, og nogle gange ikke engang et par ordentlige skøjter. I stedet blev der brugt alt, hvad der lige kunne skaffes. Eksempelvis kunne en lang pind sagtens gøre det ud for en stav. Men gradvist, som spillet udviklede sig, skete der også en enorm udvikling i det udstyr, som spillerne havde på sig. Denne udvikling i udstyrets sammensætning og kvalitet har uden tvivl haft stor indflydelse på kvaliteten af den ishockey, som bliver spillet i dag.