Der har været spillet ishockey i Danmark rigtigt længe. I helt gamle dage var det en sportsgren som foregik ganske uorganiseret på frosne søer og enge når vintervejret muliggjorde det. I 1920’erne bleve sporten for alvor rigtigt populær herhjemme. Danmarks ældste ishockeyklub, nemlig Kjøbenhavns Skøjteløber Forening blev dannet allerede i slutningen af 1860’erne, men i begyndelsen af forrige århundrede kom der for alvor fart på sporten.

I sit tidlige stadie var ishockey en sportsgren, som det ikke var så ligetil at komme i gang med at spille, og dette faktum havde nok en stor indflydelse på hvorfor det tog så lang tid for ishockeyen at blive selvstændigt organiseret under sit eget forbundsnavn. Det var svært at komme i gang med at spille ishockey, og at afvikle ishockeykampe på højere niveau, da man i det helt tidlige stadie var 100 procent underlagt vejrgudernes velvilje. Der eksisterede ikke skøjtehaller på dette tidspunkt, så man var afhængig af at finde frosne søer og vådområder for at kunne spille. Noget som ikke altid var helt enkelt, når man tager det danske vintervejrs relative mildhed i betragtning.

Selvstændig union

I starten var ishockeyen som sportsgren organiseret under Dansk Skøjte Union, men i 1949 var selve ishockeyafdelingen Dansk Skøjte Union blevet så stor, at det var muligt at danne sin egen Union, og dermed blev Dansk Ishockey Union en realitet fra 27. november det samme år.

De første klubber

Nogle af de første klubber, som havde et helt og holdent fokus på at spille ishockey i Danmark var udover tidligere nævnte Kjøbenhavns Skøjteløber Forening blandt andet Rungsted ishockeyklub og Herning ishockeyklub, som stiftedes i henholdsvis 1941 og 1947. Disse to klubber er i øvrigt begge stadigvæk at finde blandt deltagerne i den bedste danske ishockeyliga – nemlig Metalligaen. I dag spiller de under navnene Rungsted Seier Capital og Herning Blue Fox.